Wednesday, 22 June 2016

HVORFOR FILOSOFERE OVER JAZZ?


Hej alle sammen! 
Jeg sidder på denne varme eftermiddag, onsdag d. 22 juni, i godt selskab med en kop kaffe, Oscar Peterson i høretelefonerne og besluttede mig for at dele lidt overordnede tanker om mit jazz & filosofi projekt (som man kan læse meget mere om på min hjemmeside).

Og jeg tænker, at det mest overordnede spørgsmål, samt det spørgsmål, som jeg fornemmer er mest relevant for nye interesserede i dette projekt, er følgende:


- Hvorfor filosofere over jazz? 


Så det er simpelthen dagens blog-tema og på mange måder hele baggrunden for hvorfor jeg har kastet mig ud i mit jazz-filosofi projekt.

Jeg vil starte med at sige, at jeg selv var meget skeptisk overfor det i mange år. Især lige da jeg blev hooked på jazzen omkring 2003, da jeg hørte Django Reinhardts fantastiske guitarspil for første gang.


Jeg havde den klare opfattelse, at jazzen udelukkende skulle være et spontant og frit område, hvor alle besværlige overvejelser var forment adgang. Også stærkt inspireret af Djangos livsstil: sigøjneren der rejste rundt fra sted til sted, spillede dag og nat og som intet kendte til musikteori.


Men det ændrede sig ret pludseligt, da jeg stødte på Nietzsches filosofi under et studieophold i Frankrig: Nietzsche kombinerer nemlig det intellektuelle og det kunstneriske i både stil og indhold - og det er helt vildt hvad det samspil kan skabe.


Aristoteles 
Men tilbage til temaet: hvorfor filosofere over jazzen?
Hvis vi tager fat i gode gamle Aristoteles, så har han to udtalelser om filosofi, som næsten er blevet selve filosofiens definition:

1) Filosofi er undren

2) Filosofi har ikke et konkret genstandsfelt (dvs. filosofien skal undre sig over alt(!))

Filosoffen skal undre sig over, hvad han/hun nu finder vigtigt/spændende/interessant og kan derfor kaste sig over hvad som helst. Det er både filosofiens styrke og svaghed.

Svagheden (og en ofte hørt kritik) er, at filosofien er useriøs og ikke tjener noget formål, netop fordi den ikke er forpligtet på at undersøge et bestemt (og for samfundet ofte gavnligt) område.


Styrken ved filosofien ligger i dens frihed i forhold til genstandsfelt. Herved kan filosofien netop grave noget uforudset frem, drage nogle originale paralleller og fremhæve nogle spændende sammenhænge.


Så hvorfor filosofere over jazz? Ved at inddrage jazz i filosofi, mener jeg, at man kan synliggøre nogle ellers meget abstrakte pointer. Altså give de abstrakte tanker en konkret form.


Eksempel

Eksempelvis kan et jazznummer meget konkret vise et frugtbart samspil mellem de to modsætninger: det strukturerede og det frie:

I et jazz nummer er der en konkret form: som regel 32 takter, et tema, harmonisammensætning. Men der er også et rum for improvisationen, hvor alle de indlærte skalaer, harmonier og rytmer sættes sammen spontant og umiddelbart - med helt uforudsigelige resultater.


Så jazzen kan eksemplificere et klassisk filosofisk dilemma, de fleste af os nok kender: hvor meget i vores liv skal struktureres og hvor meget skal skal overlades til improvisationen?


Afsluttende bemærkninger

Men det var et kort lille eksempel på, hvad jazzen kan gøre for filosofien. En anden gang må jeg skrive lidt om hvad filosofien kan gøre for jazzen - det må være på sin plads.

Hvad tænker Du? Lad mig endelig høre dine kommentarer/spørgsmål/mening/andet!


Vi ses! :)


/Bjørn


No comments:

Post a Comment